Til dig fra mig - veninde adventsgaver

Nissefar, vil du bo her? (og nissedrillerier)

Sidste år flyttede Nissen ind. Alvin synes at det var interessant de første dage, men så gik interessen ret hurtigt væk.

Derfor tænkte jeg ikke, at Nissen skulle flytte ind i år. Men Alvin har spurgt efter Nissen flere gange nu, og den anden dag løb han ind for at se om døren var dukket op i vindueskarmen. Så da vi hentede julepynt ind i weekenden, måtte jeg grave nissedøren frem, og i et stille øjeblik lægge den til side. nissedrillerier

Så nu er nissefar vist flyttet ind. Og er startet på sine små løjer og nissedrillerier.

nissedrillerier
Han har i nat tegnet en smiley på Alvins fod, og lavet det helt klassiske tryllenummer med at farve mælken grøn. Desuden har han pyntet op i farmands bil, det var Nissen lidt nervøs for – men farmand synes heldigvis at det var sjovt.

nissedrillerier
I nat sover Alvin hos farmor, så må vi se om der er drillerier under opsejling. Han har glemt sin nye nissehue, den syede vi i går (han er hjemme med skoldkopper). Han vil helst have én som sin storebror, nemlig en blå Tuborg nissehue med lys i. I mangel af bedre accepterede han at vi kunne lave vores egen, og den endte med at se sådan ud…

nissedrillerier
Nissens chef er træt. Sådan en gang skoldkopper tærer på den mest tålmodige nissechef – den tærer til gengæld ikke så meget på skoldkoppe indehaveren… Så vi må se om nissefar orker flere nissedrillerier….

2 kommentarer

  • Det er så hyggeligt med de små nissedøre, særligt for ikke slle har et loft, som jeg voksede op med at vi stillede risengrød op på, til nisserne ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Det er så mega hyggeligt altså! Og lidt stressende, ha ha….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til dig fra mig - veninde adventsgaver