Julen er lige om hjørnet 

Og det er så skønt!

Der er masser der ikke er nået, og jeg kommer nok til at halse bagefter som jeg plejer – fx har jeg ikke nået at aflevere adventsgaver til mine to dejlige veninder endnu, pokkers. De må fåes til syning på torsdag. 


I går var vi til juletræstænding i gågaden, det var første gang jeg prøvede det. Det var simpelthen så hyggeligt!

Julekor, brændte mandler på torvet, fint pyntede vinduer og lys i juletræet, som jeg i år har tryllet om til et ønsketræ. Halvdelen af ønskerne er allerede væk, det glæder mig altså! Sikke en opbakning!

I den lokale genbrugsbutik fandt jeg denne helt fantastiske julemand, ér han ikke bare fin og sjov?


Tim er – som altid – meget lidt imponeret. 60kr måtte jeg slippe, i mit skarpe genbrugs-falkeblik er det intet mindre end et genbrugsscoop!

I aften skal jeg til årets julefrokost på arbejdet, og det bliver helt fantastisk tror jeg! Så her sidder jeg og venter på bussen på Flintholm st, med en taske der indeholder de vigtigste ting…ingredienser til favorit drinken, hjemmesyet kjole(!) og to par sko; høje og et par flade, når det gør tilpas ondt, og der ikke er flere White russians;-)


I morgen kommer familien på besøg til adventskrans hygge. Om jeg har købt ind til det..?

Fuck.

Skriv et svar