Den gamle katte-dreng (eller Danmarks dyreste bastard…!) 

Her ligger jeg søndag aften, i nattøj med udtværet chokolade ned af trøjen, halloween halløj der burde klares og madpakker der skal smøres. Og jeg orker det ikke. Jeg ynker lidt, og dét kan en tur på Facebook altid hjælpe med.

kat fra Tyrkiet

Og der faldt jeg over gamle billeder af ham Safak fyren, faktisk ret sjovt. Det er jo ikke så meget man når at tænke over, at sådan en fyr også blive ældre. Men det gør han jo, og det ses tydeligt på billederne herunder….

Fra start til slut / samlet op i en blikkenslager biks i Alanya, medbragt til Danmark et halvt år senere og fra lejligheds kat til kvarterets enøjede ukronede konge.

kat fra Tyrkiet

kat fra Tyrkiet

kat fra Tyrkiet

kat fra Tyrkiet

kat fra Tyrkiet
Han er nok den dyreste kat jeg har hørt om, som ikke har noget lækker race i sig. Trods hans indespærrede liv de første tre år han var til, kom han alligevel til skade for 17.000kr. Shit manner! Han røg ud af mit vindue på fjerde sal, og fik knust lårbenet. Deraf hans lidt skægge positur i dag.

Det var dengang jeg havde tid og mulighed for at knalde nogle ekstra timer af på jobbet, og lynhurtigt tjene lidt ekstra. Eller en ordentlig slat, når missedyret kom til skade, ha ha…

Han har krave på ca en gang om året. Tænk at jeg troede at han ville blive en bangebuks af de første år i lejlighed, men næ nej. Nu har han kun én tand tilbage i munden, og er faktisk blevet lidt roligere. Og ældre. Hans ellers så fine og fyldige pels fylder mindre, og han ligger mere ned. Han bliver snart ti.

Verdens sødeste og mest tålmodige kat. Han er så social og følger os rundt alle steder vi går, både inde og ude. Det er ret hyggeligt.

Der er highlights fra forskellige perioder i vores fælles liv; gennemgående er nydelse, katte klip (grundet lopper eller sammenfiltret pels) og lovation er lige-i-røven-af-os-andre….

Der er ikke mange katte her i området, og det er ret godt. Man har jo pligt til at holde sin kat på egen grund, dér har vi ikke været så skarpe – det har jeg simpelthen ikke tænkt på før indtil for nylig. Hans livskvalitet er steget ubeskriveligt af at blive udekat. Og skrammerne pådrog han sig alligevel. Men av av, den byld han fik sidst var godt nok styg da….

Yngste bonus spurgte for et par år siden “Hvordan får I egentlig Safaks glasøje ind og ud?” Hahaha. Sødt. Safak er født blind på det ene øje, det har heldigvis aldrig generet ham.

Vores store fine Los-dreng, må du blive hos os mange år endnu<3

PS jeg tror at han har kostet mig omkring det samme som min Fiat 500 i vedligeholdelse. Jeg-prøver-at-fortrænge-det-argh!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar