Hverdagsfri og ødelagte ruder

I dag har været dejlig. De dage er der mange af; jeg er simpelthen så lykkelig for mine hverdags fridage. Selvom det betyder aftener væk fra familien, så giver det så meget mere overskud i den anden ende.

Så jeg har faktisk ikke bedrevet særlig meget. Alvin og jeg fes den af indtil sidste øjeblik, hvor der var fem minutter til han skulle møde ind. Jeg havde en flagranke med til hans stue, det havde Lis, hans stuepædagog, ønsket sig. Jeg syede nemlig en sidste uge, da institutionen fyldte 16 år. Lis blev så begejstret, at jeg syede en til den også.

Jeg nåede også lidt ego-tid på kontoret i dag. Jeg er helt naivt i den tro (igen), at jeg når det med julepynten og indpakningen i år. Ha ha – jeg griner nærmest af det selv allerede. Men det er vel godt nok med lidt optimisme; den rette indstilling og alt det dér;)


Vi havde Valdemar med hjem fra børnehave. Han er søreme en fin lille fyr, hans far er dog en anden sag, læs bare Lige her hvad han finder på, ha ha…

De er bare så nuttede. I morges da Alvin kom, var der kæmpe kram og Valdemar fortalte jublende Alvin, at “ved du godt at jeg bliver hentet af din mor i dag?”

Så sådan her sad de noget af eftermiddagen, hvis de havde fået lov, det meste. Indtil Ipaden blev inddraget, og der blev stillet krav til at de lavede noget andet.


Vi har ofte lille søde Valdemar på besøg. Sidste gang sov han her. Det gik super godt, lige indtil jeg hørte en hævet mandestemme udenfor vores hoveddør. Det var de to små kammier, der havde fået øje på naboens drivhus, og lige skulle se om de kunne ramme det. Det kunne de. Trods der var forhindringer i form af et hegn – og, troede man måske, en grusbunke (renoveringen har nu nået udendørs områderne). Grusbunken blev dog der de fandt stenene, og de kunne jo også stå på den, for dermed at komme tættere på.

Mor blev sur og naboen blev sur. Han tilgav dem dig hurtigt, og sagde at det bare ikke skulle ske igen.

Det var dog så tilpas slemt, at vi synes at de måtte have en flaske vin, en Pilea stikning og lidt baby tilbehør til den nyfødte. Så Alvin måtte gå skammens lange gang, og med over at sige undskyld.


Alvin havde taget en stormtrooper maske på derover. Jeg tænkte ikke over det; han er så glad for klæd ud tøj og især sine masker. Da vi nåede naboen, tog jeg den ned – stor fejl. Alvin blev flov, og blev deraf både gal og ked af det. Så imens jeg sagde undskyld på de frække drenges vegne, skulle jeg trøste et styk opkørt og pinligt berørt barn.

Det hele endte dog godt. Og Alvin er meget optaget af, at man ikke må bare ruder…!

Skriv et svar