Når man er afhængig...

Flere af den slags dage, tak

I går var det søndag, og hjemme hos os var det for en gangs skyld en rigtig søndag. Sådan en dag hvor vi sov længe (Alvin til 8:18, thaaank you!), sad i nattøj i sofaen og guffede morgenmad og lavede lige præcis det vi havde lyst til resten af dagen.

frederikssund vikingeboplads

Det blev til en cykeltur rundt i byen. Jeg skulle mødes med en fra dba, som jeg har købt vintertøj af – et ægte scoop, mere om det i et andet indlæg. Så vi tog cyklerne, og kørte afsted.

frederikssund vikingeboplads

frederikssund vikingeboplads

frederikssund vikingeboplads

frederikssund vikingeboplads

Se vores tur ud at finde de glemte kæmper lige her

Frederikssund vikingeboplads – kultur på en fridag

Her i byen er der en ægte vikingeby, nemlig Frederikssund vikingeboplads . Alvin har selvfølgelig besøgt den med sin børnehave, men derfor var oplevelsen ikke mindre god da vi cyklede derned. Der var faktisk en ægte vikingekamp med udklædte vikinger og ægte våben – Alvin var så draget af det, men efter at “den onde” havde truet med at smide alle i vandet, hvis han vandt kan det ellers være at Alvin fik benene på nakken…! Lydene fra sværdene var også ret høje, så der skete alligevel lidt for meget til at det var til at holde ud.

Der er også mulighed for at lave bål og grille sin medbragte mad på Frederikssund vikingeboplads. Imens mor og far sørger for maden, kan ungerne rende på opdagelse i de spændende hytter der ligger rundt om på pladsen. Det indbyder de virkelig til!

I skærende kontrast til vikingelandsbyen, smuttede vi over i Sillebroen bagefter. Der var ansigtsmaling – og Alvin ville søreme gerne være en viking!

frederikssund vikingeboplads

frederikssund vikingeboplads

Vi hapsede lækkert brød og krebsesalat med hjem, og sluttede dagen af sådan her, imens Alvin så Thor på Netflix – ikke værst.

frederikssund vikingeboplads

Der er sikkert længe til vi har tid til sådan en dag igen, så jeg vil suge hver en bid af overskud ud af den. Og så måske have lidt mindre dårlig samvittighed over al aftenarbejdet den næste måned;)

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er afhængig...