Tre måneder til…!

Facebook er indimellem en sladrehank, for eksempel på en dag som denne. Jeg er åbenbart ikke så opfindsom, når det kommer til D 24 september. 


For i dag er der nemlig tre måneder til juleaften. Om tre måneder er det hele faktisk nærmest slut, alle forberedelserne har imponeret (eller forfejlet samme), flæskestegen og anden er fortæret og man kan puste lettet ud og se på at gaverne – pakket ind i bedste Instagram stil – bliver pakket op og nydt. Det kan man næsten blive trist af på forhånd, for alle de skønne, mega hyggelige og absurd stressende juletraditioner og forberedelser er – helt uden at lyve – min absolutte yndlingstid på året.

Så i dag har vi fejret, at der kun er tre måneder til, hurra! Niecen er på besøg, og vi har hygget os med spil, varm cacao, syning og banankage. Lige som en lørdag burde være.


Det er bare hyggeligt. Jeg bliver faktisk en lille smule irriteret, når det pludselig bliver sommer her i starten af efteråret. Det er bare ikke efter bogen, og helt forkert. Så herfra ønsker vi os bare lidt storm, rusk og klar smuk efterårshimmel, tak!


PS vi har også lavet papmache – det er jeg ret spændt på at se det endelige resultat af…!

Skriv et svar