Når mor har mor-tid

Da jeg blev gravid, besluttede jeg mig for at lære at sy. Da jeg fandt ud af at det var en lille fyr der lå inde i maven, blev det endnu mere vigtigt for mig – for holy crap mand, hvor er gear til drenge bare meget mindre spændende end det til piger. Hvorfor er det mon sådan? 


Skal drenge ikke have sjove, fine og fuldstændig uduelige gimmicks med hjem, når man står dér i køen i børneafdelingen i h&m, med (andres) skrigende (møg) unger omkring sig, og håber at de sved dråber man kan mærke triller ned imellem ballerne ikke er synlige for nogen?

Nåmmen, når hele verden stresser mig og jeg er sur og gal, så går jeg på kontoret. Og når hele verden er skøn og dejlig, så går jeg også på kontoret. For min symaskine, som egentlig blev min ved et tilfælde, da min gamle veninde afregnede sin gæld med den istedet for para para, er en meget bedre mental investering end en psykolog nogensinde ville være. Den virker (næsten) altid, den gør mine visioner til virkelighed og hjælper mig med at glemme alt om krævende børn og sure pligter. Helst i flere timer af gangen, og gerne om natten.


Så da Tim i sidste uge proklamerede, at han nu nok ikke mente at hans side af kontoret ikke blev brugt optimalt, og heg så godt måtte overtage det – da kunne jeg næsten ikke bede om mere. Det har -måske – gjort, at jeg har glemt at der kun er strøm i to af kontakterne derinde. Og at forlængerledningerne er på konstant overarbejde. For nu er det mit, yipikaya!


Så jeg har rykket lidt rundt, og er i gang med at sætte pynte-lir på plads. Det er bare skønno. Og så har jeg også syet lidt i dag – denne vest fra min yndlings sy-bog, nemlig Redesign for Kids.


Den er ikke helt færdig, men jeg er svært tilfreds med resultatet.

Så hvis de næste par dages pligter og arbejde lige kunne overstået, så jeg kan bruge et par nætter derinde. Så er jeg one happy camper!

Skriv et svar