Sy en ninjago

Haiya-huja-haiya, Alvin er bidt af en gal Ninja. Derfor tænkte jeg at jeg ville sy en Ninjago.

Det skifter lidt om det er Ninja turtles eller ninjagoerne der er det foretrukne, men det er altid én af de to tegnefilm med tilhørende figurer.

sy en Ninjago

Jeg har pinnet lidt forskellige ninjaer at sy, og kl 22:15 i går aftes besluttede jeg mig for at NU skulle det være. Oplagt når jeg skulle møde på døgnvagt kl 8 i morges – men så er det en glæde at fortælle, at den er lynhurtig at sy.

Mønsteret fandt jeg på en anden blog lige her – hun har lavet dem til sin søns børnefødselsdag, sikke et overskud! Altså, som i én til hvert barn…Der findes også et mønster til print derind, men da jeg ønskede min lidt større, har jeg selv tegnet den.

sy en Ninjago

Sådan gør du…

Jeg valgte at sy en grøn Lloyd, da jeg tror det er ham Alvin bedst kan lide pt – jeg har en ambition om at sy de fire andre også, men nu må vi se, ik…

sy en Ninjago

sy en Ninjago

sy en Ninjago

sy en Ninjago

En rest filt i grøn og en i gul, og så derudaf. Mønsteret er tegnet i fri hånd, og så har jeg stukket ansigt og øjne på. Det tog virkelig ikke særlig lang tid. Derefter er han syet hele vejen rundt, med undtagelse af imellem benene, og så vendt, klippet små hakker hele vejen rundt for at lave rundingerne pæne og tilsidst fyldt med pudefyld.

Det ville klart have været pænest med en usynlig syning til at lukke med, men der var ikke nok plads imellem de grønne ben, så det blev en noget mere ujævn og mindre køn løsning. Jeg tror heldigvis at Alvin er fuldstændig ligeglad;)

Tilsidst har han fået et sort gros grain bånd om maven, som lige er svitset i enderne. Det tog ikke mere end fyrre minutter at lave ham, tror jeg. Og de næste er nok lidt hurtigere lavet, da jeg nu har mønsteret.

sy en Ninjago

Tak til Tim for at tage et virkelig godt og skarpt billede af drengen, og sende det til mig;)

Hvis du vil sy en Ninjago, så er det jo – som du kan se – lige til:) Du kan se her hvordan Alvin ninja sparkede min pilea plante ihjel….

2 comments / Add your comment below

  1. Hvor er den fin, Maria. Tror mine drenge ville blive jublende lykkelige hvis jeg lige syede sådan nogen til dem 😉

Skriv et svar