Østkyst Hustlers på turne og tilbagevendende teenage tendenser

Ytringsfrihed – og hvornår man bare skal holde sin mund

Ytringsfrihed, hold da op hvor der snakkes om det, hva? Og nu vil jeg være med!

I går lagde jeg dette billede op i en gruppe jeg er medlem af på facebook. Gruppen er en DIY gruppe der har fokus på redesign, og der er masser af gode idéer og inspiration at hente derinde.

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed

Jeg tænkte lige at lille søde Anton og co kunne bidrage med lidt god stemning – og det lykkedes! En farlig masse likes strøg ind og folk synes at idéen var sød og sjov – og ikke mindst at ungerne var skønne og lige til at bide i kinderne af ren tysk Merci reklame nuttetheds faktor. Og det er de jo.

Dérfor er min blog opkaldt efter en dildo!

Billedet er fra vores bryllup, som jeg havde lavet en masse personlig pynt til. Blandt andet dette skilt. Det er måske lige en anelse for sukkersødt til nogen, og det er da også nemt at se at idéen er bund amerikansk og alene dét kan (med rette…!) få nogen til at vrænge på næsen.

Ytringsfrihed eller ytringspligt?

I blandt alle de søde kommentarer, meldte der sig en mavesur én på banen. Den dér klassiske ingen-har-spurgt-mig-men-alle-skal-alligevel-høre-min-uforbeholdne-og-meget-vigtige-holdning-til-dit-projekt. Og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor?! Det forsøgte jeg så at kommunikere ud:

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed

Her er kun halvdelen af den samlede korrespondance, but you get the picture! Helle var jo ikke meget modbydelig i sin udmelding…men det er bare så ligegyldigt hvad hun synes. Jeg mener; hun er sikket smaddersød, er god til at strikke og har en labrador der hedder Sveske — og mødte jeg hende i virkeligheden, ville vi sludre lidt. Og havde jeg et træskilt bundet om halsen, hvor der stod “I´m sexy and I know it” og kun et par røde glimmer tange trusser på til (og alle ved at dét ikke er et syn nogen ønsker at opleve…!) og intet andet, ikke engang noget til at dække min flagrende barm – så ville Helle ikke sige noget til mig. Hun ville højst trække på smilebåndet og derefter prikke sin veninde i siden, så hun også kunne få fornøjelsen. Eller måske endda blive forarget, og sige til sin kollega “Hvem tror hun egentlig hun er? Ejer hun da ikke et spejl…?”

Men ville Helle sige til mit ansigt, at hun synes jeg var fuldstændig galt afmarcheret? Og at det desuden var hendes ret at påpege det, ja faktisk af allerhøjste vigtighed – Ytringsfrihed, you know! Jeg tvivler virkelig på det. For det er jo frygtelig uhøfligt, også selvom al min appelsinhud fik lov at danse i fri dressur. For det kommer jo egentlig ikke Helle ved. Ytringsfrihed eller ej.

Børn har enormt svært ved at navigere på nettet, og der er enormt stort fokus på, at man skal lære børn vigtigheden af de sociale spilleregler og et ordentligt kodeks på nettet også. Hvordan kan det så være, at voksne selv er så umådelig dårlige til at begå sig på nettet? Det er ikke nødvendigt at du kommenterer, hvis du ser noget som ikke lige er dig…ja, selv hvis du ser noget som du finder direkte vederstyggeligt! Dét at der er lagt et billede ud, er jo ikke en invitation til at du skal lufte dine mavesure og brummende holdninger.

Jeg tager det ikke ilde op at Helle ikke bryder sig om mit billede, det er søreme helt i orden. Jeg bryder mig heller ikke om kone tøj eller rødvin, men holder det for mig selv. Ligeledes lærer jeg min søn, at han ikke skal fortælle alle på sin vej, præcis hvad han mener om dit og dat. Han skal bidrage og deltage, når det forventes og når der er en anledning til det. Han skal IKKE sige til Carl Johan nede i børnehaven, at hans trøje ikke er særlig pæn, selvom det er dét han synes. Han skal IKKE gå hen til Mia Maja og sige, at hendes madkasse er grim, og at Ninjago da er tusind gange mere dope end hende dér Elsa, selvom det er det han synes. Heller ikke selvom han siger det på en pæn måde. For kan man sige den slags på en pæn måde?

Jeg kan i øvrigt, som der ellers var en del tvivl om hos Helle og hendes kompagnon, sagtens håndtere at der er andre meninger om min bryllups udsmykning, end min egen. Ja, det finder jeg egentlig ret interessant og ofte også inspirerende. Men jeg VIL altså ikke lade være med at påpege noget så uopdragent, når jeg støder på det.

Det får mig til at tænke på historien med de meget omdiskuterede leggins – det an du læse om lige her

At man har mulighed for at sige noget grimt til andre, er da virkelig ikke ensbetydende med at man burde gøre det.

Få da lige lidt pli, hva…!

Skriv en kommentar

  • Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg er med i sådan en bolig-få-inspiration-gruppe og smed engang et billede op af vores store reol i køkkenet, fordi én efterspurgte anderledes opbevaring (hvis man ikke var til overskabe og sådan). Jeg fik op til flere kommentarer om, hvor rodet det dog så ud og at det sørme var godt, at de ikke skulle gøre rent hos mig. De var da i deres fulde ret til at have deres mening – jeg forstår bare ikke, hvorfor den skulle luftes, når jeg ikke havde bedt om den! Hop da videre hvis du ser noget, som ikke lige er dig. Fatter simpelthen ikke hvor det der behov for at lufte sin mening om alt og alle kommer fra. Og ja, så synes jeg altså at både idéen og billedet fra brylluppet er noget så fin:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Åh en fine reol-)

      Og ja, hvorfor er det så nødvendigt at kommentere på alt?? Jeg begriber det ikke. Jeg er med i masser af sy grupper, og kunne da aldrig drømme om at kommentere på alle de ting jeg ikke bryder mig om?

      Og tak, vi var også så glade for det:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og havde jeg et træskilt bundet om halsen, hvor der stod “I´m sexy and I know it” og kun et par røde glimmer tange trusser på til …..

    hahahaa her ville jeg ha følt mig underholdt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ahahahaha ja så ville det hele da være lidt sovere, ik?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg bliver mega træt i hovedet over at andre skriver negativt om andre og jeg tror næppe de vil sige det åben ,det er voksen mobning i stor stil … hvis jeg ser noget jeg ikke lige finder i min smag ,så holder jeg min mund … men på den anden side når man går offentlige ud i den viatueile verden så skal man forvente, at der sidde mennesker der bare ikke kan holde pli 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Jeg bliver sgu også så træt…! For pokker da, lad os nu tale pænt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ikke bare kan lade være. Det er jo nyttesløst og skader mere end det gavner…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Maria

    Som altid rammer du plet. Kom lige til igen at tænke på, hvorfor det lige var, at du ikke skulle være noget med bøger 😉 Elsker dine skriverier 🙂
    Kh. Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ih sikke da en sød kommentar, måske en af de sødeste eg har modtaget:) Tak for den.

      Jeg går akkurat og tænker lidt på gøre noget ved skriveriet , som eg troede jeg skulle leve af, da jeg var yngre)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Østkyst Hustlers på turne og tilbagevendende teenage tendenser