Fridag og lidt om Zornigs Zone

I dag har jeg haft fri. Og i min iver igår, hvor solen skinnede og jeg var på vej til syning, fik jeg lovet Alvin en fridag i dag. Og den har været skøn – det er der søreme ikke nogen der skal betvivle. Jeg er bare lidt træt i hovedet her til aften, efter at have brugt hele eftermiddagen på at råbe af Alvin. Som råber igen, og kort efter stikker i et totalt hyl, når jeg mister besindelsen og stamper i jorden som en tre-årig. Jow det har været skønt. Især da jeg kom til at tænke på, at det er freaking pinse lige om et øjeblik, og at Alvin dermed har fri på mandag også. I et nano sekund fortrød jeg, at jeg ikke havde sendt ham i børnehave, og havde haft uforpligtende alenetid med min symaskine.

Nåmmen. Vi var på stranden, det er fucking fabulistic at den ligger en Gummi Tarzansk spytklat herfra.



Og det var helt vidunderligt! Vejret var helt perfekt, vi havde stranden for os selv og Alvin var SÅÅ dygtig til at underholde sig selv, da jeg skulle snakke i telefon. I 56 minutter for at være helt præcis.

Min far og jeg skal nemlig fortælle vores historie i radio programmet Zornigs Zone.  Det er lidt vildt, og ret spændende. Jeg lytter ofte selv til programmet, jeg er en sucker for doku-soaps. Så jeg kender det ret godt.

Nogle gange tænker jeg på om det mon er for meget? Om folk bliver trætte af at høre mig råbe op herinde, om min egen helt ucensurerede fortolkning af min barndom?? Men så tænker jeg ved mig selv, at det er bedre end at have været med i Paradise Hotel..?

I hvert fald glæder vi os – det bliver en helt anderledes oplevelse at fortælle historien sammen med min far. Men nok også fint og rart. Måske I vil lytte med?


4 comments / Add your comment below

Skriv et svar