Knækket pilea

Når ens far vælger livet fra – Modige mødre #3

Den tredje mor i min føljeton om mødre med noget særligt gemt i livet, er Christina. Jeg har fulgt Christina længe på Instagram, og hun er én af dem jeg synes jeg kender. Til trods for at jeg aldrig har mødt hende. For Christina er ikke bange for at dele sine tanker, også de svære…

Christina har en ganske særlig fin måde at fortælle på, og de små historier hun skaber er medrivende og fine.

Denne historie handler om, at hendes far begik selvmord og hvad det har gjort ved hende som voksen.

selvmord

Christina og hendes familie i dag

Tag godt imod hende, jeg er så glad for at du ville være med Christina:)

Mor med udfordringer 

Når ens forhistorie bliver sine børns fremtid.

Jeg husker ham som sådan ikke. Husker ikke hvordan han kildede mig, kyssede mig godnat, strøg mig over håret eller holdt min hånd når vi gik sammen. Jeg husker ikke hvordan han sang, grinte, eller læste højt, pruttede mig på maven og sagde “nej”. I stedet husker jeg, hvordan han svigtede. Jeg er 2,5 år da min far begår selvmord. På mange måder var det ikke ham selv, men en sygdom, der i sidste ende tvang min far i knæ, og gjorde at han forlod mig og denne verden.

Jeg husker hvordan jeg alt for tidligt forstod, at det ikke kun var tissemyrerne der kunne dø. Jeg husker hvordan jeg tit dagdrømte om hvordan jeg selv skulle dø. Hvordan jeg pludseligt, midt i en leg ville dø og at jeg stylede min egen døende position på gulvet. Skulle det være åbne eller lukkede øjne? Med hænderne foldet på brystet eller i stedet liggende som var jeg pludselig blevet overfladet af denne død?

Denne så uforståelige død. Ser man på mit liv indtil nu, ville et analyseperspektiv ved brug af Freud, formentlig kaste et lille fader kompleks af sig. Mine lege på børneværelset, bød altid kun på “single patent modellen” og også tit et indhold der måler sig med katastrofeindholdet i Greys Hvide Verden. Så hvad gør man lige, når man finder ham der skal være “Hr. Mand”. Jo man tager rygsækken frem og vender den på hovedet og viser alt frem, alle de små skarpe sten, bunden der er lettere jordslået og madpakken som lugter af råd og når man så har vist indholdet frem, så holder man vejret og beder inderligt til, at han ikke løber skrigende bort. Hr. Mand blev, han blev til den rigtige Hr. Mand. Vi byttede efternavne, og lavede – ikke bare ét men to børn sammen – og det er nu engang dem, og min udfordring omkring at være mor til dem, som dette indlæg handler om.

Fik du læst om Melissas personalige kamp om hvordan det er at være mor med borderline og skizofreni?

Da jeg ventede min ældste dreng, gik jeg med mange tanker omkring det at blive mor og bygge rede. Særligt det at blive en lille familie fyldte i mine tankestrømme, for nok skulle Hr. Mand og Jeg jo lave vores egen lille familie, men hvad med den der var videre omkring os, og hvad med dem der ikke var der længere? Jeg ville så gerne have den dér familie, og på mange måder tror jeg virkelig det hjælper at Hr. Mand kommer fra kernefamilien.dk, så jeg delvist kunne blive tonet lidt ud.

Nok kom jeg selv med en farverig fuld palet –  men lige det der med Far, Mor og Børn, det var mere Mor og Børn. Jeg har selv en helt fantastisk mor. Jeg tænkte, og gør det da også fortsat, om det hele nu var godt nok – ville jeg kunne klare jobbet og have en emotionel mestring af egne sorger, i forhold til tabet og den manglende faderfigur i mit eget liv? Ville jeg kunne skabe lege hvor der både var en mor og en far, og helst nogen som ikke pludselig “gik i søen”, eller på anden vis forsvandt ud af det blå – eller begik selvmord?

Jeg er ikke kun min fars selvmord….

For nok var Pippi Langstrømpe på mange måder mit idol, men vist mest af alt fordi hendes Mor sad i himmelen, sammen med min Far der havde begået selvmord. Kunne jeg få lov til at værne om, at det kun var tissemyrer, markmus og kæledyr som døde, bare for en stund – og at alt det andet så lige kunne vente, bare et øjeblik ?! Kunne vi nøjes med at lave “Bang Du Er Død” som i ude af legen, og ikke hvem dør mest livagtigt her på stuegulvet? Kunne jeg for en gangs skyld få lov til at få og skabe, lidt af det alle de andre fra klassen havde på deres stamtræ? Bare lidt?!

selvmord

Hvordan er man mor, når ens far har begået selvmord?

Jeg synes at det er en udfordring at være Mor. At være den Mor jeg gerne vil være, og måske mest af alt at sørge for, at jeg ikke bliver det jeg mindst af alt ønsker. Skidt pyt med at jeg til tider stresser rundt inden gæsterne kommer, som min egen mor gjorde det. Skidt pyt med at jeg også har udviklet tørklæde mani, skidt pyt! Det er ikke dér udfordringen er eller rammer mig. Jo – selvfølgelig også når lortebleer fra puslebordet flader ned og ud på ens bare fod, og selvfølgelig også når ens yngel har klasket én med en plastic skovl, selvfølgelig også der ! Men en af de virkelige udfordringer for mig er, når ens ældste, i en alder af 3 spørger

“Hvor kommer man hen når man er død??”

og man fra sit indre øje ser de terapeutiske børnetegninger med Far i jorden og det store ‘kors’, solen der græder og med det samme tænker : Nu kender han den!

selvmord

Udfordringen for mig er på så mange måder, ikke at overføre min egen “ulykke”, ikke at forudsætte noget men istedet møde undringen med en nysgerrighed, og ifølge Lola om nødvendigt en lille hvid løgn. Jeg har med tiden lært, at spørgsmålene om døden ikke har noget at gøre eller er på linje med min sorg, tab og forforståelse. Istedet handler det tit og ofte om mark musen, om Elsa og Annas forældre og at spørgsmålene om “hvor går vi hen når vi går bort” gerne må mødes med et spørgsmål frem for et svar. Så som “hvordan kan der være du tænker på det?”

For udfordringen er at forstå, at mine børns rygsæk ikke er “falmet i farven” og ihvertfald et stykke tid endnu kan forblive “shiny and new” og tids nok skal kende til det, som giver ekstra tyngde her i livet. Men vigtigst af alt, at jeg på så mange måder selv vælger hvilket elementer af min fortid, der skal være en bekendt del af deres fremtid.

Christina, blogger ved MigOgMorskabet.dk

Du finder Christinas Facebook side lige her

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knækket pilea