Redesign dit gamle tøj til nyt børnetøj!

Knækket pilea

Det er ikke så tit jeg bliver rigtig sur på Alvin. Men nogle gange – særligt hvis det involverer min symaskine, iPhone eller Pilea – så kan jeg godt miste forstanden i et kort øjeblik, og min fornuft erstattes af et højtråbende urationelt mor-monster, der på et split sekund får Alvin til at bævre med underlæben, og sætte over hyl.

knækket pilea

Fx den dag han halshuggede min Pilea. Min moderplante, den jeg har puslet og plejet og passet, og fået til at genopstå fra de halvdøde. Den var blevet kedelig og slatten henover vinteren, men den nye plads væk fra radiatoren og i solen, har fået den til at strutte igen. Lige indtil….

Han hoppede vist…lidt for hurtigt og lidt for højt, og Hej Hej Pilea.

Jeg var lige ved at kyle de sørgelige rester ud, men fik hjælp af Dottie og svigermor, der begge anbefalede at sætte stilken i et glas vand. Og se nu bare der..! Den muterer, og der vokser en tre hovedet Pilea op?!

knækket pileaknækket pileaDet er nok svært at se, men det er tre små baby pileaer der er på vej frem. Det ser også ud som om der er nogle på vej nede af stammen, altså under de store velvoksne stængler. Køn er den ikke længere, men sjovt og spændende er det at følge med i.

Ny potte

Alvin smadrede også potteskjuleren. En jeg var rigtig glad for, typisk! Så jeg har fikset en ny.

knækket pileaknækket pileaknækket pileaknækket pilea

En gummi handske og en spraydåse, og vupti vapti så var der ny frisk potteskjuler.

Nu pynter den “nye” Pilea på spisebordet, og de sørgelige muterende rester står og suger lys og kærlighed i vinduet. Så det hele endte jo godt alligevel…!

Så fortvivl ej hvis du står med en knækket pilea – den kan sagtens klare det med en tur i vand og en portion omsorg.

Læs om mere Pilea pleje her.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Redesign dit gamle tøj til nyt børnetøj!