Den døde pilea

Det er ikke så tit jeg bliver rigtig sur på Alvin. Men nogle gange – særligt hvis det involverer min symaskine, iPhone eller Pilea – så kan jeg godt miste forstanden i et kort øjeblik, og min fornuft erstattes af et højtråbende urationelt mor-monster, der på et split sekund får Alvin til at bævre med underlæben, og sætte over hyl. 


Fx den dag han halshuggede min Pilea. Min moderplante, den jeg har puslet og plejet og passet, og fået til at genopstå fra de halvdøde. Den var blevet kedelig og slatten henover vinteren, men den nye plads væk fra radiatoren og i solen, har fået den til at strutte igen. Lige indtil….

Han hoppede vist…lidt for hurtigt og lidt for højt, og Hej Hej Pilea.

Jeg var lige ved at kyle de sørgelige rester ud, men fik hjælp af Dottie og svigermor, der begge anbefalede at sætte stilken i et glas vand. Og se nu bare der..! Den muterer, og der vokser en tre hovedet Pilea op?!


Det er nok svært at se, men det er tre små baby pileaer der er på vej frem. Det ser også ud som om der er nogle på vej nede af stammen, altså under de store velvoksne stængler. Køn er den ikke længere, men sjovt og spændende er det at følge med i.

Alvin smadrede også potteskjuleren. En jeg var rigtig glad for, typisk! Så jeg har fikset en ny.

sådan så den ud efter et par uger i vand

En gummi handske og en spraydåse, og vupti vapti så var der ny frisk potteskjuler.

Nu pynter den “nye” Pilea på spisebordet, og de sørgelige muterende rester står og suger lys og kærlighed i vinduet. Så det hele endte jo godt alligevel…!


2 comments / Add your comment below

  1. Held i uheld, må man sige!

    Jeg tror, jeg skal gøre det samme ved min moderplante. Den er efterhånden blevet så grim, så den skal vist lige kappes og plantes på ny 🙂

    Kh. Katrine

    1. Ja hvem skulle have troet det?? Den er gået helt amok lige pt, og det vælter op med nye skud. Den har åbenbart haft virkelig godt af at få lidt bank, ha ha….

Skriv et svar