Hvad Alvin siger #3 (om bjørnelorte i ovnen)

Alvin er blevet fuldstændig bidt af at tegne. Han kreerer de mest fantasifulde og utrolige historier og fortællinger på de hvide stykker kopipapir, som han dagligt stjæler fra vores printer. 


Da jeg hentede ham fra børnehave i går sagde han således:

Alvin: Mor, jeg har tegnet en skyder.

Mig: Hold da op, den ser sej ud!

Alvin: Ja mor det ved jeg da.

Mor: Har I så leget med den?

Alvin: Ja, men den er ikke så god mere. Den må ind i ovnen!

Mig: I ovnen? Ej det tror jeg ikke er en god ide.

Alvin: Jo mor! Ligesom vi gjorde med Paw Patrol.

Mig: siger ingenting. Fatter hat. 

Alvin: så kan vi putte bjørnelorten i også!

Mig: Altså hvad mener du skat? Hvad for en lort?

Alvin: Bliver lidt irriteret nu. Mor altså, kan du slet ikk forstå det? Den der sorte ovn vi har derhjemme. Og så skal min bjørnelort også i, den der ligger inde på mit værelse bag ved legoet.

Da vi kommer hjem løber han ind i sy-stuen, op på skamlen og finder lamineringsmaskinen frem. Han kommer styrtende med den, og fremviser stolt sit fund.

Alvin: den her ovn, mor!

Mig: Skriger af grin.
  
Den lille trekant er bjørnelorten. Den har han lavet for nogle dage siden, og den  er han meget meget glad for:) Hvad dens funktion er, ligger stadig lidt hen i det uvisse. Men den er blevet lamineret, så den kan leve et langt og lykkeligt bjørnelorte-liv.

Skriv et svar