Hjælp! Vi har brug for rengøring…

Nu har vi i al den tid vi har kendt hinanden forsøgt at strukturere og planlægge os ud af det praktiske.

Det gik rigtig godt før jeg blev gravid, ja faktisk indtil vi fik Alvin. Ikke for at bebrejde det forsvarsløse barn, men det er ligesom om at overskuddet og timerne i døgnet er blevet mindre. Og trætheden og den evige halten bagud større… Og nu gider vi det ikke mere. Ergo må vi ansætte en til at udføre det vi altid prioriterer sidst; rengøring.


Men i den forbindelse er der en del min paranoide københavner hjerne hele tiden tænker på; for hvad hvis nu den rengøring man ansætter har lange fingre? Ja, jeg er paranoid og til trods for at jeg virkelig elsker at bo i hus, er jeg også helt hysterisk nervøs for indbrud – tænk nu hvis nogen stjal vores nullermænd sammen med det kongelige porcelæn;)

Der er et par praktiske ting jeg har et par uafklarede tanker omkring, hvordan med nøgle for eksempel? Giver man en til rengøringen, eller lægger den et aftalt sted? Og hvad med vores alarm? Vi kan give rengøringen sin egen kode, det er måske det smarteste? Nu jeg er så paranoid for faen.

Og er det ikke smartest at bruge en rengøring man har fået via anbefalinger?

Del meget gerne jeres erfaringer, de er virkelig tiltrængt!

Tak:)

2 comments / Add your comment below

  1. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig – jeg bor i Nordjylland 😉
    Men jeg kan virkelig godt forstå dig! Dét er også én af grundende til, vi ikke har rengøringshjælp herhjemme. Det er ikke hvem som helst, jeg lukker ind 🙂

    Kh. Katrine

    1. Ha ha kunne ellers være dejligt;)
      Tror faktisk at vi har fundet en løsning nu, svigermor hjælper os, huuuuuurra! Hende stoler jeg jo også helt på, så den paranoide københavner kan slappe af;)

Skriv et svar