Leggins - forbudt for drenge?

Da Mikkel døde #ModigeMødre nr 1

Da jeg i sin tid fik idéen til denne serie, var det bl.a. pga Daniella, at tanken havde vokset sig større og større.

Jeg har fulgt Daniella i knap halvandet år på IG og husker især et billede af Mikkels gule gummistøvler, som jeg synes var så fint. Kort efter hun havde postet det blev der stille på hendes profil – jeg lagde faktisk mærke til det, men tænkte ikke over det. Det skulle jeg snart – og på hvordan det er, når et barn dør…

 

 

Når et barn dør

Årsagen til stilheden skyldtes den mest grumme og stygge begivenhed der kunne forekomme; hun havde mistet sin tre årigesøn. Det slog mig lige i maven – jeg som selv havde en søn på tre år – og jeg tror at hele IG var i chok og med holdt åndedræt fulgte hendes kamp igennem den tid der kom.

Daniella er lavet af noget helt specielt, og har vist os andre, hvad der er det vigtigste i livet. Jeg tænker på Daniella og Mikkel hver dag, især når jeg kommer til at vrisse for meget af Alvin, eller hvis jeg bare er træt af den indimellem stressende trummerum sådan et familieliv ryger ind i…og så husker jeg som oftest at være taknemmelig.

Daniella har skrevet sin historie på sin egen blog lige her og deler ofte billeder af Mikkel og Mikkels have på IG lige her – jeg vil anbefale alle at følge med hos hende, selvom det gør ondt i hjertekulen….

Tak til dig Daniella, for at have skrevet din historie til os andre, her kommer den…

Min historie

Det var en helt almindelig onsdag morgen, jeg var blevet afleveret tidligt på arbejde af min svoger, fordi min egen bil var på værksted. Jeg var nemlig dagen forinden punkteret på motorvejen på vej hjem fra jobbet.

Værkstedet ringede forholdvis tidligt for at fortælle jeg kunne hente min bil. Heldigvis lå værkstedet i samme by som mit job.
Da jeg kom tilbage på jobbet var jeg lidt mut, jeg havde nemlig lige smidt 3500kr til to nye dæk.
Mine kollegaer fik hurtigt mit humør op igen og vi stod og jokede lidt og jeg havde faktisk en super dag lige indtil …

Jeg så jeg havde en telefonsvarebesked fra en person jeg ikke kendte, det lød ikke godt – jeg skulle skynde mig at ringe fordi den var helt gal med Mikkel.
Jeg skyndte mig at ringe og kom i kontakt med min søns pædagog, hun fortalte at Mikkel var faldet om på legepladsen og at der var en masse læger over ham.
Jeg skreg og spurgte flere gange “er han død?” “Hedvig, er han død?” Men hun sagde ingenting.
Hun fortalte at de ville køre ham på Rigshospitalet med det samme, og at jeg skulle komme derind.

I panik fik jeg købt en hindbærsnitte og studenterbrød på mit job, for selvfølgelig ville han da ikke dø. Børn dør jo ikke?

Når et barn dørNår et barn dør

Jeg kørte selv ind til Rigshospitalet fra Birkerød, min chef synes dog jeg skulle have taget en taxa – men jeg var nærmest sikker på Mikkel ikke var død.. Jeg overholdt alle færdselsregler på vej ind mod byen, fik parkeret bilen og fandt hurtigt ned i traumecentret.
Der mødte jeg min mand, han var hurtigt kommet ind på hospitalet, faktisk før ambulancen. Han græd, jeg spurgte hvordan Mikkel havde det og min mand græd endnu mere.

Død?

Jeg kom ind på stuen, der var ca. 15 forskellige læger over ham.
De forsøgte virkelig at få liv i vores dreng, men efter de havde forsøgt i en time fik vi beskeden – de kunne ikke gøre mere. Hvis Mikkel blev genoplivet nu, så var han en grøntsag.
Mikkel blev erklæret død 14:10 onsdag D. 04.03.2015
Jeg skreg, jeg græd.. Jeg gik over til ham – lukkede hans øjne og sang mariehønen evigglad. Han elskede den sang..

Han blev kørt over i et andet værelse og gjort i stand. Min mand og jeg blev henvist til et venterum og vi fik kontaktet de nærmeste venner og familie. Det var så surealistisk at skulle ringe og fortælle at ens søn er død og de skulle komme ind for at sige farvel til ham.

Sygeplejersken kom ind til os og fortalte at vi kunne komme ind og sige farvel til Mikkel – han lå så fint og så, så fredfyldt ud.
Vi fik lavet aftryk af hans fødder og hænder på et papir, sunget sange for ham, fortalt ham hvor meget glæde han havde skabt hos os og hvor elsket han var.

Når et barn dør

Mikkel, far, mor og lillesøster

Hvad gør man så – når et barn dør?

Resten af dagen var vi hjemme hos min mands far, alle fra familien kom med og støttede os.
Hvorfor skulle Mikkel dø? Hvad skyldtes at han døde?

De efterfølgende dage gik med at få ordnet en masse praktisk, vi skulle kontakte bedemand, arrangere begravelse, finde en sten, finde det sted hvor han skulle ligges i jorden og finde os selv – samtidig skulle vi være gode forældre overfor vores datter Cecilie, Mikkels lillesøster.

Når et barn dør

Vi havde hende hjemme indtil mandag, vi synes det var vigtigt at hun fik en normal hverdag. Så det var egentligt derfor vi valgte at sende hende i vuggestue igen.
Hun spurgte ofte – hvor er Mikkel? Mikkel henne? Storebror?
Vi har været åbne og ærlige fra start af og fortalt Cecilie, familie og venner om alle vores følelser og snakkede dagligt om Mikkel. Mikkel skulle ikke glemmes, aldrig nogensinde!
Hjemme i huset havde folk købt blomster og gaver, der stod 15 buketter derhjemme – normalt elsker jeg blomster, men i dette tilfælde hader jeg blomster. De stod der jo ikke af en god grund – men fordi Mikkel var død! Når et barn dør, så overvældes de efterladte af blomster.
Alt mindede om Mikkel, det gjorde skide ondt at være hjemme. Mit hjerte var gået i stykker, jeg var ikke mig selv.
Jeg brugte meget tid på at komme i kontakt med clairoyanter og andre midler hvorpå jeg kunne komme i kontakt med Mikkel.

Det var vigtigt for mig at Cecilie havde det godt.

Begravelsen var smuk, efter han var blevet lagt i jorden, slap vi en masse heliumballoner op i himlen, de var røde med sorte prikker som mariehønen.

Min mand startede hurtigt op på jobbet på fuldtid, jeg arbejde deltid. Det handlede bare om at tage en dag af gangen og prøve at få en hverdag op og fungere.

Hvad så bagefter….

Ikke længe efter Mikkels død, stod vi med en positiv graviditetstest. En clairoyant havde nogle uger forinden fortalt der snart ville komme et kærligheds barn.

Når et barn dør

Lillesøster Cecilie og lillebror Nicklas

– nu ca. Et år siden. Sidder vi med Niklas i armene, Mikkel og Cecilies lillebror.
Vi har haft vores kampe med forholdet men har fundet hinanden igen.

For når man mister sit barn, når et barn dør, mister man også sig selv. Og når man mister sig selv så fungerer hverdagen ikke.
Men vi har kæmpet og nu sidder vi som en lykkelig familie igen, dog med en grim baggrund.
Vi har lært en masse af alt det vi har oplevet, det vigtigste er at alt ikke behøves at være
perfekt. Man behøver ikke have en stor dyr bil, et kæmpe hus, dyrt tøj eller de helt rigtige møbler.

Det handler om at have det godt, nyde livet og at være glad.

Når et barn dør

Mikkel er til dagligt i mine tanker, jeg snakker ofte op i himlen og snakker med ham. Jeg har fået tatoveret en rose med en mariehøne så han altid er hos mig.
Nu er planen at skulle have en ny tatovering med en fjer på armen.
For i den åndelige verden betyder en hvid fjer på din vej – at dine kære har det godt.

Mikkel nåede kun at blive 3,8 år gammel. Dødsårsagen var at han døde af sin hjertesygdom. Det er det værste der kan ske; når et barn dør.

Tak for din historie, Daniella! 

Husk at du kan følge mig på Facebook lige her

 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leggins - forbudt for drenge?