Leggins – forbudt for drenge?

Alvin er vild med leggins – ja, det er faktisk det eneste han frivilligt tager på benene!

Det er der mange der har en mening om, og den mest gængse er, at leggins er for piger, og kun for piger! Alvin skal nok ringe til en ven dér, for det er bare ikke gået op for ham…Han har heldigvis en mor der kan sy, for ellers havde det nok været vanskeligt at finde dem i ‘drenget’ udgave, med sejt print og fede farver. 

Den anden dag så i en af de sy-grupper på Facebook som jeg fordriver noget af min tid med, at en havde lagt et spørgsmål op om, hvorvidt hendes knap to årige dreng kunne have et par stumpe leggins på til sommer?

Der var for og i mod, og egentlig lige så mange i ja-koret, som mente at det da var en udmærket ide. Det mente jeg selvfølgelig også, og fik vist skrevet en lidt halv vrissen kommentar om, at jeg synes at børn skal gå i det de vil, og ikke hvad nogen har besluttet er normen. Derefter postede jeg nogle af disse billeder af mit, i al beskedenhed, smukke og ikke særligt pigede, barn.

Blokeret?

Jeg ved ikke om det skyldtes min kommentar, som admin synes var fræk og næsvis, eller de utilstedelige billeder af en rask og rørig dreng i leggins…!  Men væk var de! Altså billederne. Og kort tid efter var både kommentar og adgang til gruppen forsvundet; jeg var simpelthen blevet blokeret fra gruppen pga (gætter jeg på) min rebelske tilgang til drenge i leggins?!

Lige inden jeg blev sparket ud af gruppen, nåede jeg at se admins kommentar, som var noget henad “giv dem til en pige, sådan en stor dreng skal ikke have leggins på”.

Den kommentar kildede min sure fru Madsen under tæerne, og jeg blev både en lille smule rasende, men også skide fornærmet på Alvins og andre små drenges vegne, over at sådan en konservativ og smålig madame skal sidde bag sin skærm og sende dårlige vibes efter de drenge der ikke går i stive jeans, blot fordi hun har en forudfattet og forældet holdning om “hvad drenge og piger går i…”

Hvem tror hun egentlig hun er?



Når det handler om voksne, kalder vi det shaming eller voksenmobning – hvilken etikette sætter man så på sådan en dame og hendes opførsel, der bag sin skærm forsøger at pådutte andre, hvad der er rigtig og forkert at klæde børn i? Udover en der skal lære at passe sin egen butik.

Jeg nåede desværre ikke at svare damen, men til gengæld nåede jeg her til aften at sy to par leggins mere – oh the joy;)

Desværre kan jeg jo ikke dele billeder af dem i gruppen “sy selv til børn”, så I må nøjes med at få dem her.

Hvad synes I om drenge i leggins?

PS hvis ikke det var med fare for at knock dem ud omkring mig, med min ende i nærmest fri dressur udenfor er par jeans, så ville jeg også udelukkende gå i leggins…..

 

19 comments / Add your comment below

  1. Godt skrevet… alt respekt til dig….jeg syntes som dig at børn skal ha lov at gå i hvad de vil… syntes det er nogle super fede leggins alvin har på og du er dygtig til at sy… hvis jeg kunne ville jeg da os sy nogle til min knægt… ☺??

  2. Faldt lige over dit opslag på Facebook, hvilket jeg var nød til, at læse.
    Op i r…. Med hvad andre siger og mener, det vigtigste er, at din dreng er vil gå i det, og er glad for det, og det ikke er fordi du tvinge ham. På billederne ser han super glad ud, så forsæt du bare med, at sy til ham 🙂

    1. Tak for din kommentar, Alvin elsker sine leggins, og vi vil heldigvis skide på hvad andre mener om den sag, ha ha;)

  3. Godt skrevet, kunne ikke være mere enig. De skal heldigvis ikke blande sig, men der er bare nogle mennesker der ikke kan acceptere at din søn godt kan lide leggins. Fuck dem!!

  4. Den type intolerante mennesker kan gøre mig så sur! Men når jeg husker at tælle til ti, går der altid op for mig, at det er dem, det er synd for. De ved ikke bedre. Tør ikke tænke selv, lader sig styre af normerede at stille spørgsmål. Mine drenge går i leggings. Det vil de to gange hellere have end stive jeans, de ikke kan lege i. Og de går i bløde bukser. Hvad andre gør, er deres sag. Ved ikke, hvad der gør, at nogle kvinder mener, at de har ret til at blande sig i, hvad der er rigtigt for andres børn. Og da slet ikke, når det drejer sig om tøj. D

      1. Ja kunne de ikke få sig noget sex eller noget?
        Ej, det er jo så arrogant og stigmatiserende at skulle proppe sine holdninger og meninger ned i halsen på andre, på den måde…!

        Dine drenge er så fine i deres tøj søde Jelena:)

  5. Min store dreng går stort set kun i leggings – jeg køber de ensfarvede i H og M i pigeafdelingen og dem der ligner at de er cowboybukser. For det første fordi han er tynd som et siv og ikke kan holde et par almindelige bukser til drenge oppe (hvad sker der generelt for bredden på børnetøj?!) og dernæst fordi han kun vil gå i ‘bløde bukser’ og helt noget der sidder tæt. Syr også til ham selv og altid helt smalle for ellers drukner han simpelthen i det.Og der er heldigvis aldrig nogen der har kommenteret på det (de skulle da også lige prøve). Jeg synes bare det ligner at han har et par slimfit bukser på- og det er der sgu mange drenge og mænd der har:)

    1. Ja der er mange gode grunde til at putte drenge i leggins, din er også god:)

      Jeg prøvede at finde din blog men uden held? Kom til en side på min mave, og da jeg trykkede på linket kom jeg til en garnshop?

      Alvin hader også stive bukser:)

    1. Ja gu er de så;)

      Jeg tror at jeg har riiigeligt af sociale medier at vedligeholde, så må hellere springe gruppen over;)

  6. Selvfølgelig skal han da have lov til at gå rundt i leggings! Og hvis han tager det frivilligt på, så thumbs up . Skid på hvad de andre siger. ?

    1. Han nægter at gå i andet, så det er i dén grad frivilligt:)

      Jeg er helt ligeglad, men bliver tosset over den stigmatisering.

  7. Som de andre skriver, så er det da helt okay med drenge i leggins:0) og det er da ikke lang tid siden at både Zara og gro lavede leggins til drenge, som var super moderne, og molo gør det da også:0)

    1. Leggins er bare skønne:)

      Alle de smarte børnetøjs firmaer laver dem efterhånden, det er bare hende diktatoren i gruppen der ikke er med på moden;)

  8. Faldt lige over dit indlæg gennem iværksættermor.dk’s opslag. Det er vildt, det kan skabe så meget debat!
    Altså, for pokker – det er jo ikke fordi, der bliver vist hverken hud eller underbukser, som jo ellers var problemet, da vi havde diskussionen om hængerøvsbukser… Hvad er problemet?!

    Jeg forstår ikke folk. Slet ikke den idiot, der smed dig ud af gruppen. Og så med dén kommentar – hun burde ikke være administrator nogle steder, hun er jo ikke blevet voksen endnu.

    Det er nogle super seje leggings, du har syet til ham 😀
    Min dreng havde udelukkende leggings på i de første otte måneder af hans liv, så kunne jeg ikke finde nogle i hans størrelse. Ville ikke have noget problem med at putte ham i et par nu – hellere det end jeans, hvor de ikke kan bevæge sig lige så godt.

    1. Ammen det er da helt utroligt, ik? Det er jo for pokker bare et par leggins….! Som drengen synes er behagelige at have på. Blev der sagt.

      Jeg har sidenhen fået at vide, at det er et generelt problem i den gruppe; at folk bliver smidt ud for alverdens ting, så det er “heldigvis” ikke kun mig;)

      Og de sidder nemlig lige præcis SÅ godt på ham:)

Skriv et svar