Sæt hovedet på LEGO manden

I dag arbejder Tim i skuret. Det skal isoleres, og så får han et fint værksted i den ene ende og opbevaring i den anden. Jeg har forsøgt at lægge billet ind, for at gøre det ene til atelier – men jeg får vist ikke lov;-)

Nåmmen, i skuret har han hamret en plade fast til at stille sine drikkevarer, værktøj osv på – jeg blev lidt forarget da jeg så at det var min legomand han brugte. 



“Din legomand?!” Sagde han uforstående, og kunne nærmest ikke huske det. Mine idéer gør ikke samme indtryk på ham længere, ha ha…

I sommers til børnehavens sommerfest skulle jeg lave lidt af underholdningen. Som altid blev det gjort i absolut sidste øjeblik, malingen var ikke helt tør, da jeg kylede pladen ind i min lille 500. Men det blev den heldigvis.

Hvis du vil gøre mig kunsten efter, så skal du blot male en legomand (min er malet i fri hånd på tre minutter, det er meget nemt!) samt klippe et LEGO hovede ud af gul karton og laminere det A et voila!

Jeg havde sat elefant snot på bagsiden, det kom der dog hurtigt sand i – en tegnestift i en blød plade er måske bedre?!

Uanset er den et hit hos store og små, og nem at lave – og bagefter kan den (åbenbart) altid bruges som kaffebord…

Skriv et svar