Endelig i bedring

Det har været et langt sejt træk med de mandler og polypper. Puha.

Naiv som jeg er, tænkte jeg at det ikke var så voldsomt – men det er nok heller ikke helt normalt at have en gang fuld florerende streptokokker oveni såret i halsen:( 


Vi måtte således en tur forbi Hillerød akut for tredie gang på knap to måneder – igen med streptokokker…lægen havde aldrig set så slemt et tilfælde, og måtte have en kollega til at se på det. Hun mistænkte at der måtte igangsættes en udredning for om det kun var streptokokker, eller om der er andet der spiller ind.

Men det er jo også det operationen skal bruges til; at nedbringe de massive tilfælde af streptokokker…og gør de ikke det, SÅ må vi se om der er andet på spil.

Alvin var så sløj og dårlig i weekenden som vi aldrig har set ham før, æv hvor var det synd for ham. Han lå på sofaen i flere dage, og var bare splattet.

Vi var ellers inviteret til forpremiere på den nye Løvernes Konge ifm bloggen, me måtte melde afbud. Ærgeligt nok i sig selv, men især fordi Alvin bare er vild med Løvernes Konge for tiden.


Han har det heldigvis meget bedre i dag, og i morges hentede jeg ham efter en døgnvagt (og lyn smuttur i Kirppu) hos farmor. Der hygger han sig altid. Det legetøj hun har, har alle børnebørn leget med. Det er da ret hyggeligt. Her har han bygget Sillebroen, vores lokale shoppe center. Det bygger han også i duplo, det har åbenbart gjort indtryk;-)

Han er således ordineret sofa og hygge af lægen denne uge med. Så jeg har fået fri i mirgen, og har en skøn kort arbejdsuge foran mig! I morgen skal vi sove længe, se morgen tv, holde i hånd og hente en bøtte maling til vores nye plankebord!! Jubii.

Til aften var der godt gang i legen igen, og der er arrangeret foran det nye bord – som har dug på, da det ikke er blevet behandlet endnu.



Så her går det godt!

Skriv et svar