Hjemmesyede julegaver - nederdel

Nyt kamera – julens bedste gave til mor

Jeg fik lige hvad jeg ønskede mig! Og det var sådan en lille baby her. Altså, jeg havde ikke præcis ønsket mig den model for faktisk havde jeg slet ikke rigtig ønsket mig noget…men et par måneder forinden havde jeg luftet frustrationen ved min iPhones manglende evner til at tage ordentlige billeder – hvem fanden er det, der konsekvent påstår at et kamera ikke er nødvendigt nu til dags, pga den fantastiske kvalitet i smart phones? Vedkommende har i hvert fald tilsyneladende ikke prøvet at lægge dem på en computer, og set det piv elendige pixelerede image der kommer frem.

nikonNu er det her mit – og i hvidt, herligt. Der er bluetooth i, så man i en ruf kan smide billederne op på en computer eller sin tlf, dét er sgu da teknologi der letter hverdagen. Vi kan bare ikke lige få det til at spille, endnu.

Dagen i morgen må stå i at sy et cover og en strop til dyret – ellers ligger det lynhurtigt på grusstien, når jeg skal fotografere barnet der leger eller andet fint.

Måske noget i denne stil – fin, ikke?

camera strapJeg er så heldig at have to hele fridage inden jeg skal på job igen. Der kan man nå at sy ret meget…!

 

Skriv en kommentar

  • Lækker gave! Glæder mig til at se hvad du får syet til det og evt til at høre en anneldelse! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • maria

      Ja ikk? Jeg glæder mig også til at tage det i brug….til trods for at der ikke er blevet syet så meget som en hårelastik i juledagene;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmesyede julegaver - nederdel