Vinder af give away

Julen kommer…!

Det gør den jo – og til trods for min store begejstring for årets sidste måned som oftest starter allerede i sommeren for mig, så kommer den på forunderlig vis også bag på mig hvert år.

Min veninde, som på ingen måde er julet eller på anden måde interesserer sig for den vidunderlige tid, var således mere forberedt end jeg – hun havde planlagt juletræs-indkøb i dag…Egentlig skulle Alvin og jeg have været med, da vi har sovet der i nat. Fri leg til rødderne og white russians og gyserfilm til mødrene (dog ikke samtidigt), men da det piskede ned i Kbh og dynerne i sofaen bare var lunere og bløde, så kom vi ingen vegne.

Da vi så kom hjem, var jeg så tilpas intimideret og inspireret, at vi straks måtte  kælderen og have julekasserne frem.

image

image

Alvin var især begejstret for disse små retro ophæng, som jeg ellers ikke havde planer om skulle frem. De er – selvfølgelig – købt i en genbrugsbutik for ukendt antal år siden, og jeg synes faktisk stadig at de er viiiirkelig fine…men er nok vokset lidt fra den stil. Men da det nu faktisk var det eneste, som han gad at pille ved så blev det da sådan.

image

Krybbespillet i vindueskarmen var også lidt spændende. Og det var det åbenbart også sidste år, for æslet mangler et øre, én af de vise mænd har fået lemlæstet sin krone og der er en lang flænge i Josef…men da jeg stadig kan huske hvordan jeg faldt pladask for det, da jeg juleaftensdag stavrede ned i den lokale Fakta i Ølstykke, i strid styg vind, højgravid og i min blå festkjole, for at købe den sidste liter mælk… eller ved nærmere omtanke har det nok nærmere været halvanden liter pepsi max….og ransagede al julepynten der vanen tro er nedsat med 50% på selve dagen, og fik øje på de små buttede figurer – så er jeg til salg for stanglakrids. Mine følelser regerer min krop og mit sind i julemåneden, må jeg nok slået erkende.

Nåmmen der står de jo godt. Sammen med neon nisserne, som Tim, jeg og de to bonus drenge lavede en sommer i piskende regnvejr, samtidigt med at Tim lavede hjemmelavede flødeboller. Og hov, dér var jeg også gravid.

image

imageGlas julemanden er købt på et loppemarked på Nørrebro for ca ti år siden, babuska dukkerne i Magasins fantastiske papir afdeling og nissen har Alvin lavet sidste år i vuggeren…  

image

image

Lige nu stormer det heeelt vildt udenfor, og det hiver lidt i de slidte stern brædder…Safak ligger og slænger sig ved siden af og der er nogen der har sørget for adventsgaver til MIG! Se lige!

image

De skal åbnes, og jeg skal lave det sidste færdig i min venindes genbrugs julekalender:)

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af give away