Stjerne patchwork tæpper i julegave

jeg ér begyndt at tænke jul. Det gjorde jeg for 14 uger siden, fortæller IG mig, når jeg scroller tilbage i mit feed. Da lagde jeg i hvert fald det lyserøde patchwork tæppe op. Og syede efterfølgende et til modtagerens lillebror.

image

Mønsteret er fra Alt om Håndarbejde, og er ret nemt at gå til – selv for en logik-spasser som jeg. Jeg har sædvanligvis vanskeligt ved at forstå tekniske opskrifter og logiske anvisninger, men denne gik faktisk relativt nemt.

image

Det er en stjerne – det kan man jo godt se når man ved det, men jeg har alligevel nogle udfordringer til næste gang (ja, Alvin er meget skuffet over at ingen af tæpperne var til ham…han vil også have et nu). Én af de udfordringer er at få lagt de farvede felter, der danner rammen om stjernen til at passe lidt bedre – det havde været bedre, hvis de store firkanter i hjørnerne også havde været mørke, ikke….men det må gå an for nu.

image

Jeg har syet dem i to forskellige kvaliteter…det til lillebror Gabriel er i lagenlærred, og dermed ikke så kraftigt. Det lyserøde herunder er syet i forskellige rester, bl a bredriflet fløjl, denim og mørklægningsgardin…det har skabt et ret meget tykkere tæppe.

image

Kanterne er der også lidt øvelse i – men jeg synes dog trods alt at det er blevet nogle rigtig fine tæpper. Og de er virkelig lavet med kærlighed. Det håber jeg at de værdsætter – i hvert fald er de til de mest dyne-puttende-elskende børn jeg kender, faktisk kaldte jeg dem for Nattøjs-familien, længe inden ungerne kom til. Min veninde og hendes forældre tøffede konstant rundt i nattøj, når jeg droppede forbi i seminarie tiden.

Jeg  håber at de to vil løfte arven, og kaste sig i stribede pyjamas bukser i sofaen og se dårlige serier imens de propper sig med ostepops og ser dårlige serier;-)

Skriv et svar