Cykelhjelm: Morale er godt...dobbelt morale er dobbelt så godt?

Alvins hjemmebyggede DIY husseng

I var flere der fulgte med på Instagram, da vi gik i gang med at bygge vores hjemmelavede diy husseng til Alvin.

Jeg har drømt om sådan én længe, og egentlig skulle den blot være med det spinkle skelet, men da jeg nu har set det en del steder efterhånden, tænkte jeg at idéen måtte videreudvikles lidt.

Tim har bygget den med hjælp fra sin onkel, og jeg er SÅ glad for resultatet. Det er Alvin heldigvis også, og han elsker at sidde inde i huset og hygge, lege og sove der.

diy husseng

Huset er bygget rundt om en Ikea seng, som vi fandt til 100 kr på DBA. Den skulle være så simpel som mulig så det var faktisk lige meget hvordan den så ud. Derefter fandt jeg inspiration på nettet, især Pinterest har jeg brugt meget (hvad gjorde man inden?! Personligt havde jeg scrapbøger med udklip i – jøsses! Dem har jeg smidt ud nu, goodbyyyye!).
Sengen har kostet under 50o kr i materialer, og er bare bygget ud fra billeder, og rundt om Ikea sengen. Det tog en dag, to stærke mænd, et par bajere og en masse rosende ord.

Se den fine hylde vi byggede ud af en vinkasse lige her

DIY husseng – hvad kræver det?

Her følger billeder og lidt forklaringer 🙂

Huset i fuld figur. jeg har hængt hans happy lights op i toppen, og han er så glad for dem. Han nyder at have dem tændt, når han skal sove, og jeg lister mig ind og kysser ham og slukker dem når han er faldet i søvn…

Flagranken har jeg syet af nogle stofrester. For et år siden ville det have været i print og farver, men er blevet lidt farvemættet, og synes at det afdæmpede douche look står så fint til sengen.

diy husseng
Jeg er vild med det fine vindue! Min mand er bare så pisse handy, og det er skønt at vi er nået til den proces, hvor der er tid og overskud til de sjove projekter, fremfor bare at rive gulve op og male.
diy husseng
 Jeg elsker at være en del IG og Blogland – denne fine porcelæns navneranke har jeg byttet mig til hos @clarluville, som er så dygtig til keramik.
Bag den ser I en diode lampe, som egentlig har siddet på sengebenet, og skulle fungere som natlampe – men den lyste for meget op. Nu er den kommet op inde i huset, og han har altså dermed en rigtig lampe i hytten 🙂
diy husseng
Skyen med harlekin tern har jeg selv syet, men den fine navnesky er fra søde søde Betina, som jeg snart har en druk krea date med.
diy husseng
Sengetøjet er wanna be By Nord fra Netto, og puden med vimplerne har jeg syet efter en idé fra Pinterest. Den er jeg ret vild med. Egentlig var den til vores soveværelse, men synes måske at den blev lige cirkus agtig nok til dét, så ind til drengen kom den.
diy husseng
Kæft, han har mange ting med sit navn på! Denne fine nummerplade er fra en kær veninde, og købt i BonBon land. Den er i metal, og ret lækker. Jeg har hængt den op med elefant snot, det virker upåklageligt!
diy husseng
diy husseng
De tre små dyre puder er også nogle der gerne ville være i familie med By Nord, men er altså bare fra H&M (som i øvrigt har nogle virkelig fine børnesager!). De orange er en julegave fra Ferm Living, fra moster Farida og den strikkede mus er en tilbudsting fra H&M sidste år.
diy husseng
diy husseng
diy husseng
Denne fine stjerne er fra SanneP, vi lavede en byttehandel og denne har længe ligget i skuffen og ventet på at komme op…
diy husseng

Er det ikke blevet fint? Jeg er i hvert fald selv helt vild med vores smukke diy husseng!

Tak fordi du læste med!

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cykelhjelm: Morale er godt...dobbelt morale er dobbelt så godt?