Give away…igen!

Brylluppet er ovre, og vi går stadig og rydder lidt op.
Blandt andet har vi en pose med 70 honey comb balls(!!), da de udgjorde den primære dekoration ved dagen, jeg synes nemlig de er helt skønne.

70 er dog nok lige i overkanten af hvad vi kan bruge til egen dekoration herhjemme (omend de er så skønne at se på), så derfor skal der da udloddes nogle.

Der udloddes to pakker med fem i hver; to af de flade og tre af de runde i hver pakke. Nuancerne er som på billedet (som ikke er mit), dog med undtagelse af den orange.

Reglerne er som altid

1 lod ved fast læser
2 lodder ved fast læser og kommentar
5 lodder ved fast læser, kommentar og deling af billedet på egen blog

Der trækkes to vindere mandag d 8/10, som er en måned efter vores bryllup. Håber at du har lyst til at være med:-)

Min veninde skal have en søn

Og derfor har jeg lavet sådan en her til hende (og ham). Jeg printede den og satte den i en enkel sort ramme.

Jeg har fundet den her, på en helt skøn og lækker blog, som jeg ikke ved om er gået lidt i dvale. Uanset er den et besøg værd.

Min veninde var til misdannelsesscanning idag, og derfor vidste jeg først da vi mødtes, hvad kønnet var. Jeg var derfor nødt til at lave to, og den anden ser sådan ud. Den kunne storesøsteren så få:)

Jeg må igang med at prnte til Lille A.

Hvis du synes printene er fine, kan de fndes på bloggen sammen med mange andre fine prints lige klar til at udskrive.

Ny header

Og den er da helt sikkert bedre end den gamle, men er slet ikke tilfreds. Den er ærlig talt lidt kedelig, ik?

Her følger lige et par eksempler

Den sidste har det yngste bonusbarn lavet, det skal forestille at være mig der har skrevet det, han er fuld af krudt og hopla:)

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en fin og sjov header, og har skrevet til SÅ mange her i Blogland, men enten har de ikke kunne ramme det helt rigtige, eller også har de for travlt. Så derfor har jeg forsøgt mig lidt selv, og synes det er lidt vanskeligt.
Manden har hjulpet mig med det tekniske, og jeg må godt nok sige at det er ret smart at man kan hente skrifttyper, og selv sætte dem ind i paint – en stor verden åbner sig, hvis man lærer at mestre det helt.

Jeg har fulgt denne meget udførlige guide. Nu kunne jeg godt tænke mig nogle figurer eller andet – hvordan mon man gør det?

Hvordan har I lavet jeres header?

Lækker bryllupskunst

Vi fik en masse dejlige bryllupsgaver,blandt andet disse to fine prints der skal op at hænge, når vi har en væg klar der ikke er dækket af savsmuldstapet (ja, det er hele huset, suk! -det er dog ikke sikkert vi får klaret alle væggene i nærmeste fremtid, så måske der må savsmuld under kunsten alligevel…arrgh!).

Er de ikke bare flotte? Der står Tex&Jack på dem, og mit gæt er at det er en streg fra tøj firmaet Beck Søndergård, da den ene af gavegiverne arbejder på deres kontor, og er en haj til at finde fine prints på tørklæder, t-shirts og andre lækre sager. Disse er særligt fine, da der på den ene hænger et banner med “Just married” på, nåhr!

Med gaven fulgte et gavekort tl IKEA med, så vi kan finde noget at ramme dem ind i.

Vi fik mange gaver vi ikke havde ønsket os,og det var lidt irriterende (selvom det må man ikke sige…!), især fordi nogle af dem ikke kan byttes. Æv, så ville det jo have været noget federe med den postkasse vi mangler, noget af den ønskede kunst eller hvad ved jeg.

Men disse to billedervaret stort hit, og må snart finde et sted at hænge.

Om at være heldig i Føtex…

Igår var jeg på en lille gåtur i min nye by. En tur i Føtex kom jeg også, skulle handle ind til hokaido suppe til mødregruppen idag:)

Jeg er ikke for fin til at handle børnetøj i dagligvare butikker, men synes at det kan være virkelig svært at finde noget (til drengene) der er værd at tage med hjem. Stod akkurat og bandede, da de har enormt meget fint til pigerne med små skovdyr og svampe på, da jeg fik øje på disse

Wauw – de er fikse! En lille kæk ræv på rumpen, og dens ansigt der titter op af lommen foran – det er da fine detaljer. Sådan helt lækkert. Og sådan helt billigt, 79 kr for dette fine par jogging bukser, som Lille A vil bruge flittigt denne sæson:)

Flytning

…betyder mega meget plads!!!

Jeg har lavet dette skilt til brylluppet, som nu står ude i haven – synes det var godt at tage det med hjem, så det kan sende god karma og kærlighed ud i haven:)

Se lige vores nye stue – vores gamle lejlighed kan være i den!

I må lige bære over med de dårlige billeder, det er nogen manden har taget, og han tænker jo ikke på at de skal på bloggen.

Det virker helt vanvittigt, at vi har så meget plads. Under stuen er der en høj kælder med to små værelser og en stue,som de to store drenge skal bo i, når de er her.
Derudover er der køkken, stort værelse til Lille A, soveværelse til os og en dejlig have. Det er bare så skønt!

Der skal laves lidt; savsmuldstapetet skal ned af alle vægge, og der skal spartles og sættes filt op. Og badeværelset skal total renoveres; det er i flotte karry gule farver, øv.

Et lille billede af et scoop fra Jem & Fix, fik den med for 300 kroner, da det var den sidste og udstillingsmodel – men mon ikke den tjener sig hjem?

Haven trænger også til en kærlig hånd…men det bliver først til næste år, nu lægger vi fokuset indendøre.

Hvad synes I – tror I ikke der er masser af muligheder?

Sko til brudepigen

Min niece var brudepige til vores bryllup i lørdags. Hun gik enormt meget op i, at hun matchede det jeg havde på, og derfor fandt jeg et par billige sko i Tøj og Sko til 30 kr, som fik en lille makeover.
De var selvfølgelig samme farve som mine, som så sådan her ud (er de ikke bare wow?!)

Her er resultatet, både før og efter.

Utroligt hvad man kan med en limpistol og lidt dimserier fra Søstrene Grene:)

To ugers stilhed….

…det har jo været helt mærkeligt!!!

I to uger har jeg ikke lavet et eneste blogindlæg!
Årsagen dertil er store livsændringer; vi er flyttet i hus, og blev i lørdags gift.
To meget begivenhedsrige oplevelser, og vi er stadig igang med at fordøje det hele.

Brylluppet var skønt, dejligt at få afsluttet det hele, efter mange og lange forberedelser. I må se billeder snart, venter på at vores dygtige fotograf bliver færdige med at redigere dem.
Her er lige et enkelt fra facebook.

I kan se den flotte kage i baggrunden, som jeg fik lavet via en blogger.

Huset er skønt, men vi lever i stort flytterod, og det er svært at finde de ting man mangler, og jeg kan vist roligt sige at der INGEN krea projekter er blevet lavet i to uger…! Andet end bryllupsforberedelser.

Håber I vil følge lidt med, selvom her er lidt mere stille end sædvanligt:-) (Glæder mig til at vende stærkt tilbage…!)