Hvis jeg nu bare havde oceaner af tid....

Flash af bryllupsgaver

Jeg kan lige svinge mig op til at skrive lidt om bryllupsgave idéer.

Det står generelt lidt stille her på bloggen, og det er ærgeligt, for har egentlig så mange ting jeg gerne vil dele med jer.
Huset trækker stadig alle vores ressourcer, og så har Lille A lige haft en lang periode, hvor han er vågnet mange gange om natten, og slet ikke har været til at trøste. Æv.

bryllupsgave idéer
Det kreative får jeg ikke rigtig brugt så meget tid på som jeg gerne ville, MEN (og det er et stort dejligt men) jeg har fået et kæmpe arbejdshjørne i stuen, hvor alle mine ting kan stå fast fremme, ååh, det bliver dejligt! Dér roder det også, men håber snart at få et hul, og få styr på kasserne, dimsedutterne, trådruller, stof, penne, papir – ja alt hvad man nu har sådan et sted. Så vil jeg glæde mig til at vise det frem.

Indtil da kan jeg da blære mig lidt med nogle af de fine gaver vi fik ved brylluppet.

Se billeder fra vores dejlige vielse i Trinitatis kirke lige her

Bryllupsgave idéer – oplevelser er et hit!

Her følger et udpluk – måske får du selv nogle bryllupsgave idéer.

To helt skønne puder fra Home Art (de, ur samt køkkenrulleholder har jeg selv været  ude at investere i, fra nogle af de ting jeg byttede). De kostede kun 149 pr stk, og er i super lækker kraftig kvalitet og så også med kvalitetsfyld – et sandt scoop. De klæder vores midlertidige sofa ganske godt.

bryllupsgave idéer

Lækkert ur som jeg længe har kigget på. Jovist er det vældig inspireret af det fra Kähler, men jeg kan faktisk bedre lide dette. Op på vores væg, når savsmulden engang er forsvundet og  alt er lækkert.

bryllupsgave idéer
Der er vist nogen der godt ved, at jeg har en soft spot for Anden. Da jeg var teenager var jeg fanatisk vanvittig fan af rapbandet Østkyst Hustlers, og fulgte dem land og rige rundt til 21 koncerter. Anden var ganske spæd på den danske scene dengang, og varmede op for drengene. Så det vækker mange minder, og jeg elsker hans humor. Det er jo i aften vi skal det, jubii! Først lækker mad med to skønne venner (for vi fik billetter af min far – men min mand havde også købt os nogle, heldigvis samme dag og tid, så vi kunne bruge dem sammen med nogle venner).

bryllupsgave idéer

Den lækre køkkenrulleholder fra Neon Living (ærgeligt billede, men svært at få det skarpere- men I kender den helt sikkert, og ved hvor lækker den er!). Mandens Herstall holder er hermed degraderet, det må han altså leve med.

5 af disse skønne Royal Copenhagen tallerkner

bryllupsgave idéer

4 af disse smukke dybe Royal Copenhagen tallerkner

Og – så har vi købt en pakkepostkasse. Jeg Vi ønskede os oprindeligt den lækre postkasse fra Bobi, men det andet er bare ret smart, når man som jeg køber mange varer på nettet, og ikke længere bor lige overfor posthuset.
Jeg har dertil fået lavet et fint design til postkassen, som du måske også har set hos Binemor, mere om det når det ankommer.

Nu vil jeg nyde dagen og den kommende aften, håber at I får en skøn dag derude.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg nu bare havde oceaner af tid....